I dag er der 
2
2
 ledige job på JAjob.dk
Gem annonce
Kolding Kommune

Kolding Kommune

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 11-04-2019

Miljømedarbejder til industri og jord (2 års tidsbegrænset stilling)

Hvad kan vi tilbyde:
I Kolding Kommune er der fuld fart på udvikling, derfor har vi travlt med myndighedsarbejdet herunder miljøvurderinger af nye lokalplaner og mange nye byggerier. Vi har brug for ekstra hænder til sagsbehandling inden for jord og industri.

Vi kan tilbyde en 2-årig ansættelse med følgende arbejdsopgaver:

  • Sagsbehandling af jordhåndtering og olietanke.

  • Tilsyn med industrivirksomheder.

  • Udtalelser i forbindelse med høringer af byggesager og håndtering af midlertidige aktiviteter.

  • Behandling af anmeldelser på industriområdet.

  • Øvrig sagsbehandling inden for industri, jord og spildevandsopgaver.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med kollegerne i de to teams i afdelingen Industri, Jord og Grundvand.

Kvalifikationer:

  • Relevant uddannelse, fx miljøtekniker, jordbrugsteknolog, ingeniør, biolog eller lignende.

  • Har faglig indsigt og viden inden for jord og industri, men også gerne viden om

  • spildevand.

  • Har øje for betydningen af direkte og opsøgende dialog med interessenterne i opgaverne.

  • Har evne og vilje til at gøre en forskel for kommunens borgere og erhverv.

  • Er holdspiller med evne og lyst til at løse opgaver på tværs af fagligheder.

  • Trives med at arbejde med mange forskellige opgaver.

  • Gerne erfaring med at arbejde i en offentlig og politisk organisation.

  • Taler og skriver dansk på modersmålsniveau.

  • Har kørekort til personbil.

Hvem er vi?
I Kolding Kommune står bæredygtig vækst i hele kommunen højt på dagsordenen, hvor kommunens ambition er at runde 100.000 indbyggere i 2022.  

By- og Udviklingsforvaltningen er én af fem forvaltninger, som alle arbejder med afsæt i visionen "Kolding sammen designer vi livet"! Med udgangspunkt i "Borgerens Centrum", arbejder vi på tværs af forvaltninger og faggrænser, for at finde de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere. 

By- og Udviklingsforvaltningen arbejder på at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi synes selv, vi har den helt rigtige størrelse miljøafdeling, hvor vi har en stor faglighed og specialistviden, men samtidig er tæt på både de andre forvaltninger og på det politiske niveau. Som kommune vil vi være et skridt foran, skabe et ambitiøst fællesskab med frie rammer og rig lejlighed for din faglige og personlige udvikling. 

Du bliver tilknyttet afdelingen Industri, Jord og Grundvand, der organisatorisk er placeret i Miljøområdet i By- og Udviklingsforvaltningen sammen med afdelingerne Natur & Vand, Landbrug & Lokaludvikling samt Klima & Bæredygtighed. I Miljøområdet er vi ca. 50 administrative medarbejdere. Lederstilen i Miljøområdet er motiverende med stor fokus på uddelegering, medarbejderinddragelse og tværgående samarbejde.

I Industri, Jord og Grundvand er vi 13 medarbejdere, som løser opgaver inden for tilsyn og godkendelser til virksomheder, spildevandstilladelser, jordforurening, jordhåndtering, vandforsyning, grundvandsbeskyttelse, råstoffer samt bidrag til arbejdet på klimatilpasnings- og planområdet. En væsentlig del af arbejdet består af udarbejdelse af tilladelser samt tilsyn og håndhævelse efter lovgivningen på områderne. 

Det må gerne være både sjovt og udfordrende at gå på arbejde, og vi fungerer i en dynamisk, inspirerende atmosfære med høj aktivitet og gode udviklingsmuligheder i selvledende teams. Vi lægger stor vægt på værdier som trivsel, samarbejde, humor, kvalitet, dialog, åbenhed og tillid.

Om By og Udviklingsforvaltningen
I By- og Udviklingsforvaltningen arbejder vi for at styrke og udvikle hele kommunen som en attraktiv bosætnings-, oplevelses- og vækstkommune. Vi vil være et skridt foran og skabe positive forandringer og et ambitiøst fællesskab. Her er højt til loftet, frie rammer og dermed rig lejlighed og plads til din faglige og personlige udvikling. 

Om Kolding Kommune
By- og Udviklingsforvaltningen er én af fem forvaltninger i Kolding Kommune, som i alt beskæftiger omkring 8000 medarbejdere. I Kolding Kommune arbejder vi med afsæt i visionen "Kolding Vi designer livet" og et mindset, vi kalder Borgerens Centrum, hvor vi på tværs af forvaltninger og faggrænser finder de bedste løsninger sammen med og for borgere, virksomheder og andre samarbejdspartnere. 

Løn: I henhold til gældende overenskomst og efter reglerne om Ny Løn.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Christiane Plischke, tlf.: 79792440, Peter Thomassen (jord) tlf.: 79797456 eller Vicki Schmidt (industri) tlf.: 79791132

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".

Ansøgningsfrist: 28. april 2019

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 6. og 7. maj 2019

Arbejdssted: By- og Udviklingsforvaltningen, Miljøområdet, Industri, Jord og Grundvand, Nytorv 11, 6000 Kolding.

Arbejdstid: 37 timer ugentligt med flextid.

Ansættelsestidspunkt: 15. maj 2019 eller hurtigst muligt.

 


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Kolding Kommune

By- og Udviklingsforvaltningen
6000
Kolding
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
11-04-2019
Udløber:
28-04-2019
Kviknummer:
LJA-72466203
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Miljø
Beliggenhed
Gem annonce